0

blog omtale





































EN DÅRLIG HÅRDAG KLARER MIE MED

20. august - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

”For at undgå dårlige hårdage bør du altid have en god hårbørste med i tasken. Jeg bruger altid Mason Pearsons lækre hårbørster, som er lavet af naturlige vildsvinehår. Det gør håret lækkert og blankt og tager elektriciteten i håret. Den kaldes også børsten over alle børster.”

Læs også De eftertragtede hårbørster   

Foto: Mason Pearson





Søren Hedegaards uundværligheder









HÅRBØRSTER OG TALKUM FRA VENEDIG

29. juli - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Et andet af David Malletts’ bedstemors tips er rigtig godt til blondiner, der døjer med fedtet hovedbund. Kom lidt Venice Talc (du kan også bruge andre typer af talkum, eller sågar pudder) på fingerspidserne og massér det ind i hårrødderne. Det afhjælper øjeblikkeligt fedtet hår, som du kan undgå at vaske for ofte. Og så er der det sidste bedstemortip fra Mallett: "Bøj hovedet fremover, og børst dit hår og din hovedbund omkring hundrede gange med en Mason Pearson hårbørste, der er perfekt til formålet. Det øger blankheden i dit hår, stimulerer hovedbunden, giver dig en massage og renser dit hår. Har du langt hår, er det ekstra vigtigt."

Læs også De eftertragtede hårbørster

Foto: Mason Pearson





 














 

 



OG SIDST, MEN IKKE MINDST

23. januar - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

… ting, der altid følger Cim på hans jobs og rejser: ”1) Leatherman tang til at skabe håraccessories af objekter som øldåser, søstjerner, pigtrådshegn, grene og andre ting, jeg falder tilfældigt over, og som kan bruges i jobbet. 2) Nål og tråd, som jeg ofte bruger som en usynlig hæftning af håret. Brug altid tråd i samme farve som håret. 3) Bungee elastikker, der er hårelastikker med en krog i hver ende, som kan strammes kraftigt for en ultrastram hestehale. 4) Duftlys til at tage lugten af forskellige hårprodukter og modellernes snavsede hår. Mine favoritter er Saint des Saints fra Frederic Malle, Bohemia fra Byredo samt John Galliano-lyset og Feu des Bois fra Diptyque. 5) Vandbaseret glidecreme, et universalprodukt, der er perfekt både som barbercreme, ultrashine på hud og hår samt som moldingpomade til herrehår. Den er også god til at skræmme new face-modeller med.” Tusind tak til Cim for brugbare hårtips, skæve anekdoter, muddermasker, indblik og meget mere. Det har været en udsøgt fornøjelse herfra – vi håber, at I synes det samme. 







VOLUMEN I SKANDINAVISK HÅR

23. januar - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

”Der er forskellige måder at få fint, skandinavisk hår til at syne fyldigere og mere voluminøst. Sørg for at få klippet såkaldte kanaler i håret, hvilket vil sige små usynlige baner af ultrakorte hår helt tæt på hovedbunden, som kan løfte længderne. Highlights i håret, lavet uden ammoniak, giver også en mild, men afstivende effekt på håret og er med til at skabe volumen. Og så er der føntørringen. Danske frisører benytter sig desværre ikke så ofte af rundbørster, men en god rundbørste-føntørring er den mest effektive volumengivende stylingmetode, du kan ønske dig. De fleste volumenprodukter bliver i øvrigt også først aktiveret til fulde ved føn med børste, så find en frisør, der mestrer en rundbørste og få et par lektioner i hjemmebrug. Derudover benytter jeg mig altid af toupering, når jeg laver skydninger og shows. Det kan med lidt øvelse også sagtens mestres derhjemme.”







ET SPØRGSMÅL OM HÅRKURE

22. januar - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

”Jeg kan forstå, at der er kommet en del spørgsmål om hårkure her på skønhedsbloggen, så her får du mit besyv med på vejen. Der findes et hav af hårkure på markedet til forskellige typer hår, og det kan være svært at vælge. En god idé er at lade din frisør rådgive dig, alt efter hvilken hårtype og hvilket resultat, du er ude efter, men her er et par gode regler: 1) Kom aldrig kur i hovedbunden, kun i længderne, da hårsækken tilstoppes. 2) For maksimal effekt skal du tilføre varme og indpakning i minimum 20 minutter (fx håndklæde, stanniol). 3) Skyller du kuren ud med koldt vand, fordobles effekten af kuren, da dette forsegler hårstrået. 4) For en virkelig intens kur kan du vælge en såkaldt overnight treatment, altså en kur, der er beregnet til at virke, mens du sover.”

Hair by Cim Mahony










ET PAR ORD OM FRISUREVALG

21. januar - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

”Hvordan vælger man en frisure, der passer til en? Hår skal være en forlængelse af ens personlighed. Hvis det føles rigtigt, ser det ofte også godt ud. Lyt aldrig til en frisør, der siger, at han eller hun lige har været på kursus, og at dit hår nu skal have blå striber eller dine hårgrænser barberes af (medmindre du er 16 år, punker eller din excentriske personlighed kan bære det). Som udgangspunkt er ord som velplejet, naturlig og klassisk vejen frem for størstedelen af os. Find en frisør, som vil vejlede ud fra hovedfacon, hudfarve og type i stedet for én som vil vejlede dig ud fra Vidal Sassoons nye klippekollektion.”

Hair by Cim Mahony






SNYD DIG TIL EKSTRA FYLDE

20. januar - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

”Der går nærmest ikke en arbejdsdag uden at jeg bruger Tape In-extensions fra det danske firma Haircontrast. Det er en genial opfindelse og fantastisk til fint, skandinavisk hår. Jeg bruger oftere extensions for fylde end for længde og hader, når man kan se synlige spor. For mig er påsat hår kun en succes, hvis man ikke kan se, at det er sat på. Disse sættes på med tape i stedet for lim, hvad der er mindre skadeligt, og du slipper for kedelige rester af produkt i håret. De giver også mulighed for langt større bevægelse i håret, og celebrities og modeller elsker dette produkt, da det er er hurtigt i og hurtigt af igen. Jeg brugte Tape In-extensions til Kate Hudson, da vi lavede forsiden til engelsk Elles 25 års jubilæum. De fås også til hjemmebrug, så du selv kan gøre det.”

 








CIMS ABSOLUT UUNDVÆRLIGE

20. januar - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

”Nummer 1 er min Mason Pearson hårbørste. Jeg kan næsten ikke understrege vigtigheden af at børste hår hver dag nok. Børsten giver en grundig hovedbundsmassage, som øger blodcirkulationen og dermed styrker håret ved roden og fremmer hårvækst. Så det er meget mere end en børste, og jeg bruger stadig den første børste, jeg købte i 1994, så den er ved at være ældre end mange af de modeller, jeg arbejder med. I 1970’erne holdt alle stort set op med at bruge hårbørsten som pleje, fordi firmaerne indførte balsam. For mig er dét det samme, som hvis tandlægen havde sagt, at vi skulle stoppe med tandbørstning og kun bruge mundskyl.” Mason Pearson fås hos frisører og udvalgte modebutikker herhjemme. Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 3031 1523.

Foto: Mason Pearson 






EN DÅRLIG HÅRDAG

18. januar - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

”For en del år siden var jeg booket til et job for japansk Vogue. Det var på Sicilien, og jeg kom fra et job i New York med masser af bagage, som jeg alt sammen tjekkede ind for at lette byrden lidt. Det kom bare aldrig ud igen, og da jeg landede var det lørdag aften, alt var lukket og jeg skulle stå klar næste morgen klokken 05. Her stod jeg uden underbukser og hårlak, men fik skyllet mit eneste sæt tøj op i hotellets shampoo, alt i mens min hjerne dampede af tanker om et Vogue-cover med livløst hår og mit navn på credit-listen. Næste morgen stod vi på bussen, der skulle køre os mod bjergene, hvor forsiden skulle skydes, og til min store rædsel kunne jeg stirre ind i nakken på en model med et morgengarn på størrelse med Diana Ross’ i de gode, gamle Supremes-dage samtidig med, at jeg kunne høre fotografen fortælle stylisten, hvor fantastisk en frisør, jeg var. Da vi ankom til stedet, bad jeg makeupartisten om at starte, for at købe mig lidt tid. Jeg gik en tur, og et eller andet inspirerede mig til at gå tilbage til bussen, hente et papkrus, hvori jeg blandede kildevand med jord, der blev til en fin lille muddermaske, som jeg fik smurt i modellens hår. Det tørrede ind til de lækreste, matte vejrbidte krøller, og der gik et par dage, før jeg helt kunne tro mit held. Dette look brugte jeg et par uger senere til stor applaus på et show i London. Siden har alle hårmærker deres egen clay-voks, men jeg bilder mig stadig ind, at min var den originale.”

Foto and hair: Cim Mahony 






CIMS BEDSTE HÅRTIPS

18. januar - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

”En smuk plante kræver en sund rod og en god muld at vokse i. Det samme gælder smukt hår, der starter indefra med en sund diæt kombineret med et naturligt, gerne naturligt, vitamintilskud for hud, hår og negle. Jeg kan anbefale Bella Forte fra Go Organic. Næste skridt er daglig brug af en plejebørste, som kan stimulere hårsækken og fordele naturlige olier ud langs hårstrået for glans og fylde. Det skal jeg nok komme tilbage til. Tredje skridt er at skære ned på shampoo-forbruget. En til to gange ugentligt er rigeligt. Shampoo fjerner hårets naturlige olier, hvilket ofte skaber enten en overproduktion af fedtstof eller en udtørring. Begge tilstande kan føre til skældannelse og i værste fald svampelignende tilstande. Ønsker du at vaske oftere, er det en god idé kun at vaske længderne. Og husk altid at dække håret til i kraftig sol, saltvand og i særdeleshed klorvand.”

Hair by Cim Mahony

Foto: Numero





CIMS VERDEN

17. januar - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

”Jeg er så privilegeret, at mit job bringer mig til fantastiske steder rundt omkring i verden, fra eksotiske strande på Bahamas over sneklædte bjerge i Himalaya til bonede gulve i verdens metropoler. Jeg elsker at rejse, og i modsætning til forretningsmænd, som tager fra mødelokale til mødelokale, ja, så oplever jeg rent faktisk de lande, jeg besøger, fordi mit job handler om at være med til at fange stedets ånd i billeder. Herudover har jeg haft fornøjelsen af at arbejde med en lang række af verdens bedste fotografer, stylister og makeupartister. Jeg har fået lov at lave hår på Oscarnominerede skuespillere som Kiera Knightley, Kate Hudson, Vera Farmiga og Josh Brolin samt stort set alle supermodeller inklusive Lauren Hutton, Kate Moss og Gisele Bundchen. Men mit allerbedste job må nok den første fotoskydning, jeg var på, for 17 år siden, hvor jeg blev klar over, at jeg ville leve af at arbejde backstage på shows og i fotostudier.”

Collage: Lysbo + Wildschioedtz





CIM MAHONY GÆSTEBLOGGER

16. januar - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Han står bag en stor del af det hår, du sukker efter, når du kigger i internationale magasiner som Vogue, I.D og V Magazine. Cim Mahony er nemlig en af tidens yderst eftertragtede hårstylister, uanset om det handler om at sætte Kate Hudsons hår til en forside, at kreere hår til Roberto Cavallis shows eller tage sig af personlige klienter som Lauren Hutton og Kiera Knightley. Han rejser verden rundt og oplever ting, som andre kun kan drømme om. Og så er han dansk (bor på Fyn sammen med sin familie, når han ikke er på farten), og klar til at dele sine bedste tips, tricks og hårhemmeligheder med alle jer. Cim har nemlig indvilliget i at gæsteblogge her på skønhedsbloggen i den kommende uge, så gå ikke glip af alle hans insidertips. Vi kan afsløre, at det både kommer til at handle om muddermasker, musthave-produkter, fuldstændig uundværlige hårremedier, feberredninger og meget mere. 

Foto: Cim Mahony






DE EFTERTRAGTEDE HÅRBØRSTER

16. december - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg vil lige knytte en kommentar til Mason Pearson-hårbørsterne, som jeg har skrevet om flere gange her på skønhedsbloggen. Det er nemlig ikke bare almindelige hårbørster, men børster fra de gode, gamle dage, hvor de ikke blot fungerede som børste, men også som pleje af både hår og hovedbund. Så kom balsammen på banen, og ingen gad børste håret med bedstemors 100 strøg om dagen længere. Men det er altså en rigtig god investering i dine lokker (hårartisterne sværger til den), og Mason Pearson er ganske rigtigt – og endelig – kommet til Danmark. Du finder dem i førende modebutikker og udvalgte frisører. Ring 3031 1523 for nærmeste forhandler. 

Foto: Mason Pearson




ELLE MAGASIN

Hollywoods (og Danmarks …) førende hårartister har talt: Dit hår skal være velfriseret og hovedbunden velmasseret - og den opgave kan 'kun' børsterne fra Mason Pearson løse. 

Med den viden måtte jeg naturligvis straks ud og investere i en af de eksklusive børster. Og jeg er overbevist - og mine fine (læs=tynde) lokker sværger i øvrigt til børsten i ren vildsvinehår. 

Børsten fås også i en blanding af vildsvinehår og nylon, som er velegnet til det normale og kraftige hår. 
Mason Pearson børsterne er i øvrigt fremstillet siden 1885 og er stadig den dag i dag håndlavede. 

Du kan vælge mellem fire smukke farver: mørk rubin, hvid elfenben, sart rosa og sart blå. 
Priser mellem 399 og 999 kr. For nærmeste forhandler ring 3031 1523. 

ELLE
ELLEs chefredaktør Cecilie Christiansen