0

Handelsbetingelser

KUNDESERVICE

BARNHOLDTS er en dansk webshop på både dansk og engelsk.
Du er altid velkommen til at kontakte os på dansk på: Tlf: +45 30 31 15 23 Mail: info@barnholdts.com

ÅBNINGSTIDER

Hverdage mellem 09.00 – 16.00 
Weekend og helligdage lukket.

ADRESSE
Barnholdt Mahony ApS
Bredgade 4, 2 tv 
1260 København K 
Danmark 
CVR: 38 75 40 76

WEB - ADRESSER
barnholdts.com
barnholdts.dk
masonpearson.dk
masonpearson.se 

LEVERING 
Danmark: DKK 59. Vi tilbyder fri fragt i Danmark på ordrer over DKK 1500

Tyskland: DKK 75

Sverige, Norge og Finland DKK 130

Europa, Island, Færøerne og Grønland: DKK 130

Øvrige Verden: DKK 150

Vi bestræber os på at ekspedere din ordre hurtigst muligt – normalt indenfor 1-3 hverdage, men oftest dag til dag levering i Danmark. Er varen midlertidigt udsolgt vil den blive leveret indenfor 10-14 dage. Din levering vil blive afsendt som en forsikret erhvervspakke med Post Danmark. Er der ingen hjemme vil postbudet lægge en seddel så du kan afhente den på det nærmeste posthus. Vi kan også levere pakken til din arbejdsplads, så du får den hurtigst muligt. Du skal bare indtaste adressen under ”anden leverings adresse” Husk firmanavn og dit navn. Levering udenfor Danmark sker med Post Danmark og bliver sendt som et anbefalet brev.

NORGE & GRØNLAND - Ved forsendelse til Norge og Grønland vil ordren blive afsendt uden dansk moms, da begge lande ikke er medlem af EU. 

JULEN 2017

Julegaver skal være bestilt senest d. 19. december inden kl. 12 (sidste frist fra Post Danmark) for at kunne blive afsendt næste morgen. Det er dog en rigtig god idé at bestille tidligere for at sikre sig at pakken når frem til juleaften. Ekspeditionstiden kan i december være 2-4 dage pga. ekstra travlhed, men er der en ordre som bare skal frem meget hurtigt så send endelig en mail til sandie@barnholdts.com og vi kan sætte den som "haster".

Vil man gerne have gaven sendt direkte til modtageren kan man skrive modtagerens adresse på "Leveringsadresse" ved bestillingen. Vi tilbyder desværre ikke traditionel gaveindpakning, men vi afsender altid alle varer i en pæn sort fragtæske foret med silkepapir og produkterne fint pakket ind i silkepapir. Så har man lyst til at forkæle sin kære med en af vores fantastiske produkter, kan selve fragtæsken blive selve den pakke man åbner juleaften.

Alle gaver, købt fra 1. december, kan returneres eller ombyttes frem til d. 6. januar 2018. Vi bytter til en anden vare eller betaler pengene retur på selve varens pris. Varerne og emballagen skal være i samme stand som ved modtagelsen, og det er derfor vigtigt at du sørger for at pakke varerne forsvarligt. Ønsker du at returnere varen er det vigtigt at informere os på info@barnholdts.com inden du afsender pakken.

BESTILLING OG BETALING 
Når din bestilling er blevet bekræftet via e-mail sender vi den til lageret med det samme, så leveringen sker hurtigst muligt. Dette betyder at man ikke kan ændre eller annullere bestillingen. Er der sket en fejl ved leveringen, vil vi gøre vores bedste for at løse problemet så enkelt som muligt. Så kontakt da kundeservice med det samme, så vi får besked om det.

Betaling kan ske ved Dankort, VISA og VISA Electron samt Eurocard/Mastercard.

   

Alle kortindehavere skal godkendes af både kortudstederen og os for at sikkerheden er i orden og for at forhindre svindel. Vi tager sikkerhed meget alvorligt, så vi overdrager ikke nogen informationer om dig til andre. Når du afgiver din bestilling godkendes dit kort og du vil modtage en e-mail som bekræfter at ordren er afgivet. 
Beløbet bliver først trukket når vi afsender varen fra vores lager. I forbindelse med elektronisk betaling bruges en sikker krypteret metode ( SSL – Secure Socket Layer ) som kun kan læses af PBS. BARNHOLDTS eller andre uvedkommende kommer således ikke i besiddelse af dine kortoplysninger, da disse sendes i krypteret form til PBS. Betaling med Dankort/VISA-Dankort, hvor du indtaster kortnummer, udløbsdato og kortets tre kontrolcifre fra bagsiden, giver generelt den bedste sikkerhed så vi anbefaler at bruge denne betalingsform. Alle priser er inklusiv moms. Varer til lande udenfor EU sælges uden moms. 


RETURNING AF VARER 

Hvis du fortryder dit køb kan du returnere varen indenfor 14 dage fra den dag du modtager pakken. Varerne og varenes emballage skal være i præcis samme stand som ved modtagelsen. Det er derfor vigtigt at du sørger for at pakke varerne forsvarligt. Vi refunderer kun varens pris, hvis du fortryder dit køb men refunderer selvfølgelig også fragten ved fejl eller mangler fra vores side. Hvis du returnerer varen er det vigtigt at du gemmer dit tracking-nummer, da det er et bevis på at du har sendt varen, hvis det skulle blive væk under transporten. Bemærk vi modtager ikke returpakker sendt pr. efterkrav. Fortrydelsesretten bortfalder hvis man bruger varen på en måde, hvor det er helt åbenlyst at brugen formindsker varens salgsværdi. 


REKLAMATIONSRET 

Alle varer er omfattet af købelovens regler om 24 måneders reklamationsret. Det betyder at man enten kan få varen ombyttet eller pengene retur. Dette betinger dog at reklamationen er berettiget og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Der skal reklameres inden rimelig tid efter at der er opdaget mangler ved varen. Vær sød altid at kontakte os før en evt. defekt/mangelfuld vare returneres.


FORBEHOLD 

Der tages forbehold for tryk og tastefejl samt udsolgte og udgåede varer.


NYHEDSBREV 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få spændende nyheder fra Barnholdts ca. en gang om måneden. 


KUNDEPOLITIK
Hos BARNHOLDTS kan du bestille med ro i sjælen. Dine data deles ikke med andre virksomheder og vi hverken sælger eller låner dine oplysninger ud. De oplysninger vi får, bliver udelukket brugt til interne formål og man kan når som helst afmelde vores nyhedsmail. Er der spørgsmål eller kommentar til vores kundepolitik er du altid meget velkommen til at ringe eller sende en mail på info@barnholdts.com